Velkommen til Skrively på Lyø
– vores helt eget skriverefugium
Så har vi åbnet de nymalede døre til vores eget skriverefugium på Lyø. Her kan du skrive på din bog alle årets dage. Fællesområderne i hovedhuset – det store landkøkken, spisestuen med brændeovn, biblioteksstuen og badeværelset – er sat i stand og bliver din ramme. Derudover har vi tre værelser, hvor du både kan skrive og sove.
Du bestemmer selv, hvornår og hvor længe du vil være på gården – du skal blot bestille minimum to nætter. Vores skønne oldfrue, Nina, bor på gården, og står klar til at tage imod dig.
Planlæg dit eget skriveretreat nu
Hvis du ønsker 1:1 sparring med Heidi Korsgaard eller Mette de Fine Licht kan du tilkøbe læsning af sider, du har skrevet, og redaktørsamtaler. På øen koster en bogrådgivningstime 1.200 kr. Læsning af sider, du har skrevet, koster 600 kr. per time.
Der er i øjeblikket tre værelser at vælge imellem:
Karen Blixen-værelset
Karen Blixen-værelset er vores største værelse på førstesalen på cirka 21 kvadratmeter med to store vinduespartier, et mod gården og et mod haven (noget af værelset er skråvægge). Der er dobbeltseng, lille spisebord og to stole samt skrivebord og stol på værelset. Inkluderet i prisen er Georg Jensen-damasksengetøj, -håndklæder og -badekåbe samt lækre Karmameju-badeprodukter.
Pris: 750 kr. per døgn.
Astrid Lindgren-værelset
Astrid Lindgren-værelset er vores lille, hyggelige værelse i stueetagen på cirka 9 kvadratmeter med to vinduer ud mod gården. Der er en enkeltmandsseng, en kurvestol og et skrivebord og stol på værelset. Inkluderet i prisen er Georg Jensen-damasksengetøj, -håndklæder og -badekåbe samt lækre Karmameju-badeprodukter.
Pris: 650 kr. per døgn.
Søren Kierkegaard-værelset
Søren Kierkegaard-værelset er vores lille, hyggelige værelse i stueetagen på cirka 9 kvadratmeter med to vinduer ud mod haven. Der er en halvandenmandsseng og et skrivebord og stol på værelset. Inkluderet i prisen er Georg Jensen-damasksengetøj, -håndklæder og -badekåbe samt lækre Karmameju-badeprodukter.
Pris: 550 kr. per døgn.
Mad og drikke
Cafeer og restauranter har lukket i vinterhalvåret, men købmanden på Lyø har åbent året rundt, så du kan let købe ind og selv lave mad i vores store køkken. Vi har også sørget for, at du kan snuppe en simreret i fryseren lavet af en dygtig Michelinkok, hvis du ikke har tid til at lave mad. Hver hovedret koster kun 75 kr. Der er også et tillidsskab fyldt med snacks, hvis du trænger til noget midt om natten. Nogle morgener henter oldfruen frisk økologisk mælk direkte på nabogården – så bliver din latte ikke bedre … Kaffe og te er inkluderet i din værelsespris.
Lyø, hvor er det nu, det er?
Lyø er en lille ø i Det Sydfynske Øhav. Du sejler fra Faaborg med Ø-Færgen. Det tager enten 40 minutter (den direkte rute) eller 1 time (hvor du sejler via Avernakø).
Book dit ophold på Skrively
Du bestemmer selv, hvornår og hvor længe du vil være på gården – du skal blot bestille minimum to nætter. Vores skønne oldfrue, Nina, bor på gården, og står klar til at tage imod dig.
Hvis du ønsker 1:1 sparring med Heidi Korsgaard eller Mette de Fine Licht, skal du booke det samtidig med, at du booker værelse. En bogrådgivningstime koster 1.200 kr. Læsning af sider, du har skrevet, koster 600 kr. per time.
Vi arbejder på et bookingsystem. Indtil det er oppe at køre, kan du kontakte os via linket herunder og skrive, hvornår du ønsker at bo hos os. Så tjekker vi kalenderen og arrangerer dit ophold sammen med dig.
Det er ikke tilladt at medbringe dyr på Skrively.
Kontakt os